| ||
Indkøbskurven er tom...
IndkøbskurvVilkår for spil på www.lotteributikken.dk
Generelt om spillet – herunder definitioner 1) Varelotteriet og Landbrugslotteriet er spil, hvor en spiller spiller på en eller flere lodsedler, og hvor spilleren har mulighed for og ret til at spille videre på samme lodnummer/lodnumre, så længe spilleren selv ønsker dette, jf. nedenfor punkt 8 og 16, og så længe lodnumrene udbydes af Lotteributikken. 2) Lodnumre kan købes direkte her. Elektronisk spil foregår med betaling og gevinstudbetaling via Betalingsservice (BS) og uden udsendelse af en fysisk lodseddel til spilleren. Nærværende vilkår gælder alene for elektronisk spil, der overgår til betaling via BS. 3) I Landbrugslotteriet er spillet delt op i to halvårlige lotterier (serier), der starter henholdsvis i april og oktober måned. I Varelotteriet er spillet delt op i 4 kvartalvis lotterier (serie af 2 sæsoner), der starter henholdsvis i januar, april, juli og oktober måned.
Hvert lotteri er opdelt i seks trækninger, hver med sin særskilte udtrækning sidst på måneden. En spilleperiode kan enten gælde for 1 trækning (måned) eller for 6 trækninger (måneder). Varelotteriet og Landbrugslotteriet kan til enhver tid med virkning for fremtidige køb ændre antallet af lotterier, antallet af trækninger (måneder), antal udtrækninger m.m. I forbindelse med køb eller genkøb af lodnumre kan spilleren gøre sig bekendt med den/de gevinstplan(-er) og priser, der gælder for netop dette køb.
Xtra Chancen kan tilkøbes for 25 kr. pr. serie til et eksisterende lodnummer. Udtrækningen af Xtra Chancen foregår i forbindelse med Varelotteriets 3. trækning. Xtra Chancen indeholder sidegevinster. Xtra Chancen udtrækkes som en separat trækning, hvormed en spiller principielt både kan vinde præmier for 3. trækning samt gevinsten fra Xtra Chancen, såfremt Xtra Chancen er tilkøbt til det pågældende lod. I det Xtra chancen dermed er et valgfrit tilkøb til et eksisterende lod, kan en spiller også vælge ikke at spille på Xtra Chancen på et i forvejen indkøbt lodnummer. I fald det pågældende lodnummer udtrækkes med Xtra Chancen gevinst, og spilleren ikke har købt Xtra Chancen til sit nummer, betragtes præmien som ikke vundet, idet Xtra Chance loddet ikke har været aktivt. Det fremgår af spillerens lodseddel eller spillerens betalingsoversigt fra Betalingsservice, hvilke lodder en spiller har købt Xtra Chancen til, samt for hvilken periode de tilkøbte Xtra Chance lodder er aktive. Det er spillerens eget ansvar at sikre, at spillerens indkøb stemmer overens med spillerens ønsker for deltagelse i Varelotteriet samt Xtra Chancen. 4) Det er en betingelse for deltagelse i lotteriet, at spilleren tiltræder Lotteributikkens vilkår for spil på Varelotteriet og Landbrugslotteriet. Ved køb på hjemmesiden sker dette i forbindelse med bestillingen. 5) Lotteributikken kan når som helst foretage ændringer i eller give supplerende bestemmelser til de udstedte vilkår med virkning for fremtidige køb. Meddelelse om ændringer i vilkårene vil blive bekendtgjort på spillerens BS-meddelelse, og spilleren opfordres til selv at gøre sig bekendt med de ændrede vilkår på Varelotteriet og Landbrugslotteriets hjemmeside. 6) En spiller deltager med de lodnumre, der er registreret i Lotteributikkens database som solgte til den pågældende. Det er alene de oplysninger, der er registreret i Varelotteriets og Landbrugslotteriets database, der er gældende. Spillet 7) Alle lodnumre har et nummer mellem 1 og det til enhver tid efter Varelotteriets og Landbrugslotteriets bestemmelse antal udstedte numre i hvert lotteri (serie). 8) En spiller har mulighed for og ret til at spille på det samme lodnummer fra serie til serie. Retten til at spille videre på et lodnummer ophører, når spilleren ikke har spillet på lodnummeret i en trækning (måned). Køb og betaling – oprettelse af BS betalingsserviceaftale 9) Elektronisk spil forudsætter samtidig oprettelse af en BS-aftale hos Pengeinstitutternes Betalingsservice. Kunden alene kan formidle oprettelse af en BS-aftale. En oprettelse forudsætter:
at spilleren opgiver sit CPR-nummer samt registrerings- og kontonummer på sit pengeinstitut. at spilleren er fyldt 18 år. De bestilte lodnumre bliver tilknyttet BS, og lodnumre samt spilleperiode fremgår af den BS-oversigt, spilleren modtager fra sit pengeinstitut.
10) Der kan alene være tilknyttet én konto til hver BS-aftale. Efter oprettelsen af BS-aftalen er denne alene knyttet op omkring et betalings-id (Det mindste lod nummer) til BS. Eventuelt skift af pengeinstitut og/eller kontonummer har som udgangspunkt ikke betydning for aftalens videreførelse og skal derfor ikke meddeles Lotteributikken. Såfremt skift af pengeinstitut medfører, at aftalen bliver afmeldt, skal der oprettes en ny aftale. Dette sker ved henvendelse til Lotteributikken. 11) Det er den enkelte spiller, der har ansvaret for at oplyse Lotteributikken om ændringer i navn, adresse, mobil og mailadresse samt om overdragelse af lodnumre til andre. Lotteributikken kan kræve dokumentation herfor. Den enkelte spiller er selv ansvarlig for, at der er overensstemmelse mellem det til Lotteributikken opgivne spillernavn/adresse og den person, der er tilknyttet aftalen via betalings-id’et med BS. Lotteributikken overfører ikke automatisk eventuelle underretninger herom fra BS. 12) Ved elektronisk bestilling og spil her på hjemmesiden registreres spillet i Lotteributikkens database, når spilleren har bekræftet spillet, og bestillingsoversigten for spillet vises på spillerens computerskærm. Inden spillet bekræftes, skal spilleren kontrollere, at bestillingen er som ønsket. Bestillingen registreres i Lotteributikkens database som tilhørende den pågældende registrerede spiller, og det er denne registrering, der er bestemmende for, hvilke lodnumre spilleren spiller på og for hvilken periode. 13) Hvis en bestilling og spil via en BS-aftale ikke kan nå at blive oprettet (senest den 15 februar, 15 maj, 15 august eller 15 november), således at spilleren ikke kan spille med fra førstkommende trækning, har spilleren mulighed for at betale første spilleperiode (resten af indeværende serie) på girokort. Spilleren spiller dog alene på lodnummeret/lodnumrene, hvis bestillingen er registreret i Lotteributikkens database, og betalingen er registreret på Lotteributikkens konto. Skulle betalingen være indgået på Lotteributikkens konto, men bestillingen mod forventning ikke er registreret i Lotteributikkens database, spiller spilleren ikke på lodnummeret/lodnumrene uanset årsagerne til manglende registrering. Dette er tilfældet, uanset om spilleren måtte have modtaget en bestillingsoversigt, hvoraf et eller flere lodnumre fremgår. Lotteributikken tilbagebetaler spilleren indskuddet for denne spilleperiode til fuld og endelig afgørelse, idet spilleren ikke kan fremsætte andre krav mod Lotteributikken i denne anledning. 14) BS-oversigten fra spillerens pengeinstitut er spillerens dokumentation for, at spilleren deltager i lotteriet og med hvilke lodnumre, forudsat at lodnumrene er registreret i Lotteributikkens database, og Lotteributikken har modtaget betaling for deltagelsen. En udskrift af den elektroniske bestillingsoversigt eller en e-mail, der viser spillerens bestilling, er ikke dokumentation for spillet. Ved en eventuel uoverensstemmelse med lodnumre oplyst under online køb af lodnumre og lodnumre på BS-oversigten fra pengeinstituttet, er de angivne lodnumre på BS-oversigten fra pengeinstituttet gældende. Ved eventuel uoverensstemmelse mellem de anførte lodnumre på BS-oversigten fra pengeinstituttet og de lodnumre, der er registreret på den pågældende spiller i Lotteributikkens database, er de lodnumre, der er registreret i Varelotteriets og Landbrugslotteriet database gældende. Betaling for lodnumrene er en forudsætning for at spille. Er betaling ikke gennemført og registreret på Lotteributikkens konto, spilles der ikke uanset årsagen hertil. Spilleren opfordres til selv altid at kontrollere, at det er de rigtige lodnumre med korrekte priser, der står på BS-oversigten fra pengeinstituttet. Dette gælder ved såvel første som efterfølgende betalingsopkrævninger. Automatisk opkrævning 15) Fornyelse/genkøb af lodnumre sker automatisk via BS på spillerens konto, så længe spilleren ønsker at spille med. Opkrævningen sker så vidt muligt den 15 marts, 15 juni, 15 september og 15 december.
Ophør/afmelding/afvisning 16) Hvis spilleren ønsker at ophøre med at spille, skal spilleren selv meddele dette til sit pengeinstitut og Lotteributikken, hvorefter BS-aftalen bringes til ophør/afmeldes med virkning fra førstkommende betalingsopkrævning ifølge BS-aftalen. Ved afmelding i forbindelse med/på baggrund af en udsendt opkrævning er spilleren selv ansvarlig for samtidig med afmeldingen af BS-aftalen at afvise den udsendte opkrævning Fortrydelsesret og manglende betaling 17) Der er ikke fortrydelsesret på køb hos Lotteributikken. Har spilleren bekræftet spillet, er aftalen bindende for spilleren. Der henvises i den forbindelse til bestemmelserne i forbrugeraftaleloven, idet det bemærkes, at de almindelige regler for afmelding/afvisning af betalinger, der opkræves via BS, er gældende jf. punkt 16 ovenfor. Har Lotteributikken ikke modtaget betaling spilleren deltager ikke i det pågældende spil. Gevinstudbetaling 18) Der henvises til den til enhver tid gældende gevinstplan, som kan ses her på siden eller ved Varelotteriet og Landbrugslotteriet hjemmesider, hvoraf gevinststørrelser og gevinstantal fremgår. 19) Der skal ifølge lovbekendtgørelse om afgift af gevinster ved lotterispil mv. betales en gevinstafgift på p.t. 15 procent af den del af hver enkelt gevinst, der overstiger 200 kr. Afgiften indbetales af Varelotteriet og Landbrugslotteriet til statskassen før de enkelte gevinster kommer til udbetaling. Varelotteriet og Landbrugslotteriet har således indbetalt afgiften. Gevinsten er herefter fritaget for indkomstskat. Er spilleren underlagt skatteregler i andre lande, er den skattemæssige behandling af gevinsterne i dette land Varelotteriet og Landbrugslotteriet uvedkommende. 20) Udbetaling af gevinster sker automatisk via BS til den hos BS på udbetalingstidspunktet registrerede bankkonto så vidt muligt 1. hverdag i maj og november efter, at alle trækninger er afsluttet. 21) Er spillerens BS-aftale blevet afmeldt, får spilleren, efter aftale, i stedet overført beløbet til spillerens konto. Udbetaling kan ikke ske på anden måde. Der tillægges ikke renter til gevinstbeløbet, selv om udbetalingen ikke skulle ske straks. Det er spilleren, der bærer risikoen. 22) Lotteributikken kan med frigørende virkning til enhver tid udbetale en gevinst til den spiller på den adresse, som Lotteributikken har registreret. 23) En gevinst, det ikke har været muligt at udbetale, som følge af at spilleren ikke har kunnet identificeres inden for 6 måneder, efter at gevinsten er udtrukket, forældes og tilfalder herefter til Varelotteriet og Landbrugslotteriet. 24) Skulle det vise sig, at en gevinst udbetales ved en fejl – uanset årsag hertil – er Lotteributikken berettiget til at kræve den fejlagtigt udbetalte gevinst tilbagebetalt og foretage modregning i spillerens øvrige gevinster. Trækningen 25) Trækningen af gevinstnumre foretages af Notarius Publicus, Københavns Byret. Trækningen foregår mellem samtlige lodnumre, der indgår i lotteriet. Der kan hverken rejses krav mod Lotteributikken, Varelotteriet, Landbrugslotteriet eller Notarius Publicus i forbindelse med ændringer af trækningsresultatet. Offentliggørelse af trækningsresultater mv. 26) Oplysning om trækningsresultater kan findes her på hjemmesiden, i dagspressen og på DR-tekst TV side 757 og 758. Personoplysninger 27) Lotteributikken registrerer som dataansvarlig i henhold til persondataloven personoplysninger, i det omfang det er nødvendigt for gennemførelse af spil og med det formål at kunne håndtere de enkelte spilleres deltagelse og udbetaling af gevinster. Indsamling og behandling af personoplysninger sker i fortrolighed og i overensstemmelse med persondataloven. Oplysninger anvendes ikke til andre formål, medmindre den konkrete spiller giver samtykke hertil. Oplysninger om CPR-nummer slettes fra Lotteributikkens database, når der er oprettet en BS-aftale. 28) Spørgsmål til eller ønske om indsigt i egne personoplysninger kan rettes til Lotteributikken. Ansvarsbegrænsninger 29) Lotteributikken, Varelotteriet eller Landbrugslotteriet er ikke ansvarlig for eventuelle fejl i de oplysninger, der offentliggøres f.eks. på DR-tekst TV, i dagblade mv. samt i udsendte mails, gevinstmails mv. Offentliggørelsen af trækningsresultater mv. sker uden ansvar for Lotteributikken, Varelotteriet og Landbrugslotteriet, idet det alene er den officielle trækningsliste, der er gældende. 30) Lotteributikken kan ikke holdes ansvarlig for forkerte eller ikke oplyste ændringer i aftaleforholdet med spilleren – det være sig ændringer i navn og adresse eller deling/overdragelse af lodnumre til andre. 31) Lotteributikken kan ikke gøres ansvarlig, hvis fejl eller afbrydelser i det elektroniske system forhindrer, at et spil kan gennemføres eller forsinkes, og det samme gælder, såfremt det ikke er muligt at afvikle spil som følge af force majeure. Skulle den situation opstå, at Lotteributikken af tekniske årsager eller som følge af force majeure ikke kan gennemføre et spil, vil spillerens eneste krav mod Lotteributikken være tilbagebetaling af spillerens konkrete køb i relation til det aflyste spil. 32) Lotteributikken er ikke ansvarlig for pengeinstituttets eventuelle mangelfulde afmelding/afvisning af en BS-aftale eller andre forhold hos spillerens pengeinstitut eller BS, der skulle medføre, at et køb ved en fejl ikke registreres eller registreres fejlagtigt hos Lotteributikken. 33) Justitsministeriet fører løbende kontrol med Varelotteriet og Landbrugslotteret. Varelotteriet drives i henhold til en særlig bevilling meddelt af Justitsministeriet. Til at føre kontrol med at lotteriet overholder bevillingen, har Justitsministeriet udnævnt en kontrollør. 34) Enhver tvist, der udspringer af et aftaleforhold med Varelotteriet og Landbrugslotteriet, herunder fortolkning af nærværende vilkår, er undergivet dansk ret, og retssag herom skal anlægges ved Københavns Byret som 1. instans. Sikkerhed Lotteributikken benytter SSL-kryptering på serveren på op til 128 bit kryptering ved overførsel af data. Senest opdateret, september 2021 Lotteributikken lotteributikken@mail.tele.dk CVR-nr. 30755960
|